“Logikken i det er den rene kommunisme. Hvis nu du har en lækker kone, mens min er grim, skal jeg så også have lov til at låne din engang imellem?”

Sådan omtaler adm. direktør i Saxo Bank Kim Fournais i et interview med Berlingske SVM-regeringens nye “toptop-skat”. Den skal ramme danskere, der tjener mere end 2,5 millioner kroner om året.

Toptop-skatten var oprindeligt et forslag fra Lars Løkke Rasmussen (M).

Og med til historien hører, at de 700 millioner kroner, som toptop-skatten forventes at indbringe, ikke er i nærheden af at kompensere for tabet af provenu fra den nedsatte topskat.

Bliver for meget - selv for Berlingske

Ikke desto mindre får toptop-skatten bankdirektøren op i det røde felt i en grad, hvor det næsten bliver for meget selv for milliardærernes mest servile eftersnakkere.

Således må Berlingskes erhvervsredaktør, godsejer Thomas Bernt Henriksen indrømme, at det “ikke (er) lige poleret, hvad der kommer ud af Kim Fournais mund”.

Fournais indvendinger mod at betale skat er banale og meget lidt overraskende.

Lige så trætte er de evindelige trusler om at tage sine rigdomme og flytte til Schweiz

Sammen med Asger Aamund og Lars Seier Christensen er han en af de rigmænd, som altid turnerer rundt i medierne med det samme budskab: De rige betaler for meget i skat.

Lige så trætte er de evindelige trusler om at tage sine rigdomme og flytte til Schweiz. Man mindes en anden, mere patriotisk anlagt rigmand, afdøde dynekonge Lars Larsen. Han sagde om sine landflygtige milliardær-kollegaer:

“Selvfølgelig vil man ikke betale mere end nødvendigt, men jeg føler, at de er nogle forrædere, dem, der tjener en masse penge i Danmark og så stikker af til udlandet. Det var det sidste, som jeg kunne finde på. Overhovedet”.

Kommunisme har intet med topskat at gøre

Når Kim Fournais udtalelser alligevel er interessante, så er det fordi han - ifølge Berlingske - sætter ord på følelser, der er udbredte i toppen af erhvervslivet.

Det må man håbe for erhvervslivets egen skyld ikke er tilfældet.

Skulle man svinge sig op i samme hysteriske toneleje som Fournais, så kunne man beskylde ham for at relativisere kommunismens forbrydelser

For det er noget værre ævl, at toptop-skatten har noget med kommunisme at gøre. Stort set alle vestlige lande opererer med progressiv beskatning, hvor skattens andel stiger mere i takt med indtjeningen øges.

I begyndelsen af den kolde krig, var USA’s marginalskat langt højere end den danske.

Kommunismen er til gengæld en blodig tragedie, der har kostet op mod 100 millioner mennesker livet.

Skulle man svinge sig op i samme hysteriske toneleje som Fournais, så kunne man beskylde ham for at relativisere kommunismens forbrydelser.

Din kone er ikke din ejendom

Er sammenligningerne med kommunisme historieløse, så er udtalelserne om smukke og grimme koner til gengæld komplet bizarre.

Og sjovt nok indskriver Fournais sig i en mere end 150 år gammel borgerlig frygt for venstrefløjens konebytteri.

Måske Saxo Bank-direktøren godt selv kan høre, hvilket vildspor han er på vej ud af

Her er hvad Karl Marx i 1848 skrev i ‘Det kommunistiske manifest’:

“Men I kommunister vil indføre kvindefællesskab, skriger hele bourgeoisiet (borgerskabet, red) i kor efter os.

En bourgeois ser i sin kone et rent og skært produktionsmiddel. Han hører, at produktionsmidlerne skal udnyttes i fællesskab og kan naturligvis ikke tænke sig andet, end at fællesskabet også vil komme til at omfatte kvinderne.

Han aner ikke, at det netop drejer sig om at ophæve kvindernes stilling som rene produktionsmidler.”

Bliver man til grin, er det nogle gange ens egen skyld

Marx’ pointe var, at når kapitalisterne beskylder venstrefløjen for at ville tage kvinderne sammen med ejendommen, så afslører det blot, at kapitalisterne så deres koner som ejendom og ikke som selvstændige mennesker.

Så galt må man håbe, det ikke står til hos familien Fournais, for ligestillingen er trods alt kommet et stykke videre siden Marx levede. Men det forældede kvindesyn lever åbenbart videre.

Måske Saxo Bank-direktøren godt selv kan høre, hvilket vildspor han er på vej ud af, for som han også siger i interviewet 

“Hvis man siger noget, bliver man gjort grin med”.

Det er rigtigt nok. Hvis det man siger er tilstrækkeligt latterligt, så er der altid nogen, der griner.